torsdag den 23. oktober 2014

Godkendt fravær?

Jeg har en idé om at det er et must for samtlige blogs at have et: "Jeg har været væk.. Alt for længe"-indlæg, så nu får I altså også mit besyv i den retning.

Jeg har i et par uger tænkt på at jeg nok hellere måtte få blogget, men nogle gange er der bare super langt mellem tanke og handling. I de fleste tilfælde er der faktisk endnu længere fra beslutning til handling..

Jeg har tænkt, og tænkt, men tanker skaber ikke ny handling, tilgengæld skaber ny handling også ny tankegang. Så nu handler jeg..

"Traditionen" tro, starter vi med musik.
I dag er det ikke blot et nummer, men et helt album der fortæller lidt om hvor jeg er lige nu..
Jeg har en dejlig indre ro, på trods af at jeg nu kører på anden uge, uden en egentlig fridag.. Altså en hel dag dedikeret til Netflix og sofa-afslapning. Sådan nogle dage har jeg ellers normalt brug for, for lige at få hvilepulsen ned under 260.. - MEN! der er styr på tingene, så selvom dagene flyder sammen, og tiden flyver afsted, er det hele sgu ret godt.

Musikken jeg har valgt kommer fra Manu Chao. Han bærer til daglig der borgerlige navn; Jose-Manuel Thomas Arthur Chao (gæt hvem der havde problemer i børnehaveklassen..). Manu Chao er født i Paris i 1961 af spanske forældre fra hhv. Baskien og Galicien - Hans forældre flygtede under Francos diktatur.

Manu Chao har derfor både spanske og franske influenter, og hans musik er derfor også primært på enten spansk, eller fransk.. Det sker dog at han laver engelske sange, men melodierne er altid inspireret af det latin-amerikanske. Og det er pisse godt, energifyldt og kan lokke enhver Doven-Robert til hoftevrik og nikken med hovedet.

Albummet hedder Clandestino, og er fra 1998. Det kan findes på følgende youtube link:


NU bliver det spændende.. Måske.
Jeg har siden sidste indlæg lavet helt tosset mange ting, primært ting der ville få dig til at falde i søvn, som almindelig skolegang, arbejde, fisketure, fødselsdage, sølvbryllup osv.

Jeg var som tidligere beskrevet til innovations-camp i Næstved, og ved du hvad? 
Det var sindssygt fedt! Jeg mødte nogle super fede mennesker, med store ambitioner som jeg selv. Vi fik en idé, og arbejdede gennem to dage med denne, og afsluttede med at pitche vores idé foran et dommerpanel. Vi vandt desværre ikke, men tabte til en meget værdig modstander. 

Vi blev dog rost, og spørgsmålene til projektet var få.

Vi har derfor besluttet os for at arbejde videre med idéen, og deltager derfor i Danish Entrepreneuership Awards den 20. november i Fredericia. - Denne gang taber vi ikke!

Jeg glæder mig som et lille barn, og ser frem til en dag med gode mennesker, fed sparring og udfordringer ud over det sædvanlige. 

I morgen holder jeg oplæg for min klasse om opmærksomhed, og hvad der sker når den ikke er tilstede - Jeg skal se om jeg får fem minutter til at blogge mit oplæg, jeg synes selv at det er ret godt, og har i virkeligheden selv lært af at fordybe mig i emnet.

Jeg vil forsøge at finde lidt mere tid til at blogge, for jeg synes egentlig det er lidt fedt.

Tak for din tid.

Kenneth