onsdag den 17. september 2014

What is SUP?

Overskriften vender vi tilbage til. Vi skal nemlig først se på lidt musik..

Jeg har siden mandag ligget med influenza, og er ret medtaget. I går sagde termometeret 38,6, og jeg havde det mest af alt som æblegrød der havde været igennem tarmsystemet på et større kreatur.
Der er en smule bedring i dag, men rask er jeg sgu ikke.. Det er altid noget at erhvervsret er aflyst i morgen.

Jeg vil gerne slå et slag for rendyrket hiphop, altså hiphop uden guldkæder, brede fælge, promiskuøse kvinder og våben. Jeg har en kæmpe kærlighed til denne form for hiphop, og jeg kunne i flæng nævne 40-50 kunstnere, som jeg mener burde være en del af alles pladesamling.

Et dj-kollektiv der er fuldstændig uundværligt i enhver pladesamling er; Chinese Man.
Chinese Man er et dj-kolletiv fra Aix-en-provence, Franking, og består af hhv. Ze Mateo, Dj Marseille, High Ku & SLY. Det er mere eller mindre den franske version af vores; Den Sorte Skole.

De sampler afsindig meget gammel musik, og tilsætter tunge bas-sekvenser, ny lyrik og åbenbart også tryllestøv, for er der noget de kan, er det at trylle med musikken. De har naturligvis også samplet dagens nummer, "Washington Square", eller rettere.. De har samplet, et sample.
Jeg vil nu vise jer vejen fra det originale, til samplet, til Chinese mans endelige nummer.

Village Stompers: Washington Square (1963)



James Last: Washington Square (1970)



Chinese Man: Washington Square ft. Bionic Man Sound (2007)


Jeg synes det er fantastisk at se, hvordan musik kan udvikle sig fra et Jazz nummer, med fuld skrald på banjoen, til at blive et usandsynligt velproduceret hiphop nummer. Jeg elsker det.
Hvis Chinese Man har fanget din intersse, så synes jeg at du skal købe deres skiver, du bliver IKKE skuffet!

Nå.. What is SUP?

SUP er en forkortelse for Start-up programme. Og hvad så?
SUP er startet af Fonden for entrepenørskab, og er et program for unge iværksættere, eller potentielle iværksættere, programmet indeholder forskellige elementer, men blandt andet en innovationscamp, forskellige konkurrencer, muligheden for at netværke med en masse ligesindede osv. osv. osv.

Jeg har gennem min underviser, tilmeldt mig dette program. Som tidligere skrevet, vil jeg være min egen chef, og jeg tager i mod alt hvad jeg kan få, for at opbygge kompetencerne til det. Jeg er klar over at man "bare" skal springe ud i det, men jeg foretrækker altså at have en faldskærm på, inden at jeg springer ud af en flyver. Sådan er jeg bare.

I forbindelse med SUP, skal jeg på innovationscamp den 25.-26., og jeg glæder mig helt vildt, jeg tror det bliver super spændende, og glæder mig til at se hvor mange der rent faktisk deltager, og naturligvis hvor mange fra min klasse der deltager.

Hvis du vil læse mere om SUP, kan du finde mere på Fonden for entreprenørskab, under fanebladet programmer.

Tak for din tid.

Kenneth

Ingen kommentarer:

Send en kommentar